|
|
![]() |
|
![]() |
||||
| << |
| Legepatrulje | ||
|
Formål og baggrund Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn og unge er fysisk aktive
mindst 60 minutter om dagen, hvor de bruger deres muskler og får pulsen
i vejret – det betyder meget for deres sundhed – også for deres sundhed
som voksne. Hvis børn og unge stimuleres til og finder glæden ved at være fysisk aktiv, er der gode chancer for, at de vil bevare lysten til at bevæge sig gennem hele deres liv. Børn trives godt, når de leger. Gennem leg og bevægelse udvikler børn og unge tillige deres sociale og motoriske kompetencer. Kun halvdelen af danske skolebørn når op på det anbefalede niveau, mens antallet af overvægtige børn og unge er stigende. Kommunerne har en central rolle mht. at skabe gode rammer i skolen, der kan stimulere børn og unge til at lege og bevæge sig mere. Legepatruljen er et projekt, hvor netop kommunen kan sætte skub i forebyggelsen blandt børn og unge og fremme sundheden i kommunen. Bedre trivsel på skolenSkoler med en legepatrulje kan være med til at skabe et miljø med masser af leg og bevægelse i frikvartererne. Et bedre skolegårdsmiljø for alle børn på tværs af klassetrin, der indirekte vil medvirke til et bedre socialt fællesskab på skolen. Børnenes bedre fysiske trivsel giver yderligere en roligere hverdag, færre konflikter og de forskellige klassetrin har mulighed for at komme tættere på hinanden og danne nye sociale relationer gennem glæde og fysisk udfoldelse. Med et forbedret lege - og bevægelsesmiljø på skolerne vil det være muligt at inddrage de lidt mere tunge, ensomme eller ikke-sportsmindede børn. Det kan bidrage til, at flere børn på skolerne trives bedre fysisk såvel som socialt. Legepatruljen på AKF
6. klasses elever delt op i gruppe på 4-5 børn, der skal blive enige om, hvilken leg de vil sætte i gang. Når der er børn, opstår der selvfølgelig også konflikter, men dem tager 6. kl. som en udfordring, og de prøver at trøste og løse de problemer, der dukker op hen ad vejen. 6. klasses elever er samtidig også skolevenner for 0. kl., og de har efter sommerferien hjulpet 0.kl. godt på vej ind i skoleverdenen Legepatruljen er startet
Det er dejligt at se og høre, hvordan den fysiske aktivitet i skolegården har skabt latter og glade børn, der på en helt anden måde er klar til timerne, og som lige i pausen skal hen og snakke lidt med den nye ven.. |
|
|
Agerskov Kristne Friskole |
Præstegårdsvej 1
- 6534 Agerskov - tlf. 74 83 35 32 |
|||